AAA

Om "kirker mod fattigdom"

"Kirker mod fattigdom" er et projekt under Dansk Diakoniråd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd i forbindelse med det europæiske år2010 for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion.

Projektets formål er at nå ud til menigheder, menighedsråd og kirkelige foreninger med formidling om fattigdom og social udstødelse i et kristent og diakonalt perspektiv. 

 

 

 

Tekstens diakonale implikationer - etisk appel til konkrete indsatsområder for den danske folkekirke

Til sidst følger nogle afsluttende refleksioner over teksten set i sammenhæng med EU's år mod fattigdom og social eksklusion: Hvad er kirkens opgave, set i forhold til de udfordringer, fattigdomsproblematikken har påført det danske samfund? Vi vil her prøve at udlede nogle konklusioner og sætte dem i relation til de indsatsområder, som EU’s år mod fattigdom vil gå ind på. Formålet er at vise, at fattigdom i den brede forstand af ordet, som Lukasevangeliet eksponerer, og som Jesu sendelse har som sit hovedsigte at befri mennesker fra, aktuelt forstået har lige så mange facetter, som den havde på Jesu og på Lukasevangeliets tid.

Tænker man over de facetter, som ordet fattigdom dækker i Lukasevangeliet, er det som nævnt fattigdom forstået som en mangelsituation i relation til så forskellige forhold som religiøs renhed, familiær arv, køn, uddannelse, profession og økonomi. Jesus er kommet for at befri mennesker for at være befriet for den fattigdom, der i menneskers øjne kan ligge i:

  • at tilhøre en ”uren” tro
  • at være syg, hvilket i jødisk forstand er et udtryk for synd.
  • at have forældre, der ikke opfylder samfundets statuskrav
  • at have et køn, der ikke er respekteret, hvilket i den jødisk-kristne kultur er at forstå som kvindekønnet.
  • at være uvidende om lovens krav
  • at have et arbejde, som ikke er respekteret (jf. Bibelens tale om toldere, prostituerede og syndere), eller slet ikke at have et arbejde overhovedet
  • at være fattig i den økonomiske forstand af ordet.
  • at være fattig i den forstand, at man har forbrudt sig mod Gud og mennesker.


Det var fattigdom i alle disse betydninger, som Jesus kom for at befri mennesker fra, og som han bød mennesker kæmpe mod ved at inkludere ”fattige” i fællesskabet. På den måde skulle mennesker ved at indgå i nye sociale relationer befris fra den lavstatus-situation, de stod i. I Lukasevangeliets kontekst kan man uden videre pege på utallige eksempler på ”ringe, der blev ophøjet” (Luk. 1,52):

  • Den unge fattige pige Maria, der blev udset til at være Jesu mor
  • Hyrderne på marken, der blev de første vidner til Jesu fødsel
  • Kvinderne, der fremhæves i Lukasskrifterne foruden jomfru Maria, f.eks. Anna og andre enker, synderinden i farisæerens hus, Maria Magdalene, kvinden med blødninger
  • Fremhævelse af frelsen til ikke-jøderne, jf. tekstens ord om Elias’ og Elisas indsats, den barmhjertige samaritaner
  • De mange syge og dæmonbesatte, der helbredes
  • Den fattige Lazarus, der får lov at hvile i Abrahams skød.
  • Tolderen Zakæus, der trods sin fortid får besøg af Jesus


Tilsvarende eksempler vil man kunne finde i Apostlenes Gerninger.

På samme måde, som de fattige prises salige i Lukasevangeliet, har Jesus hos Lukas en dømmende tone over for de rige, der blot vil holde på deres rigdom. Her kan peges på teksten Maria lovsang (Luk. 1, 46-56) og på den lukanske udgave af saligprisningerne (Luk. 6,20-26): Sidstnævnte udmærker sig ved, at ligesom de fattige prises salige (i klar sammenhæng med teksten i 4,16-30), tilsvarende udtales der veråb over de rige. Sådanne tekster sættes i perspektiv af lignelser som lignelsen om den rige bonde (Luk. 12, 13-21) og eksempelfortællingen om den rige mand og Lazarus (16,19-31).

Der er ingen tvivl om, at Lukasskrifterne er redigeret i en menighedssammenhæng, hvor nogle velhavende opfordredes stærkt til at dele deres rigdom med fattige. Dette skinner f.eks. igennem i teksten i Luk. 8,1-3, hvor det omtales, hvorledes nogle velhavende kvinder fulgtes med Jesus på hans vandring, hvor hans forkyndelse kom frem i den ene landsby efter den anden.

Hvad har evangeliet til de fattige i oprindelig historisk kontekst af datidig rigdom at sige til os i dag? Hvad er det for en kirkelig forpligtelse, der ligger i denne forkyndelse? For det første må man fastslå, at der ikke er ret meget nyt under solen. Når fattigdomsproblematikken gennemgås i et baggrundsnotat fra European Anti Poverty Network. DK, så er det følgende udtryk for fattigdom i nutidens Europa, der peges på:

  • Børnefattigdom og fattigdom, der går i arv fra generation til generation
  • Mangel på rummelighed på arbejdsmarkedet
  • Mangel på adgang til arbejdsmarkedet
  • Fattigdommens kønsdimension
  • Mangel på adgang til basale ydelser
  • Bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af integration af indvandrere
  • Social og arbejdsmarkedsmæssig inklusion af etniske minoriteter
  • Hensyntagen til handicappede og andre udsatte gruppers behov


Til sidst skal der peges på, hvor kirkens etiske forpligtelse ligger i forhold til de fattige. De synlige fattige, som før er omtalt, har folkekirkens diakonale institutioner (væresteder, herberger, bo-steder o,.l.) som den forpligtelse, den danske folkekirke har til opgave at støtte. Menighedens indsats ligger mere på den forebyggende opgave, der består i at finde veje for den store gruppe af personer, hvor den usynlige, relative fattigdom truer med socialt at ekskludere dem fra samfundet. Der kan, som eksempel, peges på følgende:

  • At skabe tiltag for de fattige børnefamilier, så de får et netværk, der hjælper dem ud af den sociale eksklusion.
  • At indrette former for rådgivning for de fattige grupper, ikke mindst børnefamilier, så at de hjælpes til at finde vej ud af fattigdom og gæld.
  • At skabe netværk for indvandrere, så at de bliver en del af det danske samfund. Det gælder ikke mindst indvandrerkvinder, der i nogle tilfælde må leve med den diskrimination af kvindekønnet, der stort er udryddet for gammel-danske kvinders vedkommende.
  • At udvikle netværk, så at ensomme i alle aldre får et sted at komme hen, eller således at de og også de syge får besøg i deres hjem.
  • At aflaste sygdomsramte familier.
  • At skabe jobs ikke alene i kristne institutioner, men også i folkekirken, hvor personer med manglende uddannelse og med sociale problemer får en chance.

 

Næste side