AAA

Om "kirker mod fattigdom"

"Kirker mod fattigdom" er et projekt under Dansk Diakoniråd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd i forbindelse med det europæiske år2010 for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion.

Projektets formål er at nå ud til menigheder, menighedsråd og kirkelige foreninger med formidling om fattigdom og social udstødelse i et kristent og diakonalt perspektiv. 


 

 

Danske Kirkedage

I Kristi Himmelfartsferien var "Kirker mod Fattigdom" i Viborg, hvor Danske Kirkedage løb af stabelen. Der blev zoomet ind på fattigdommens mange problemstillinger på Mulighedernes Marked med en fotoudstilling om den åbenlyse og den skjulte fattigdom. 

Den åbenlyse fattigdom

For at illustrere den åbenlyse fattigdom, som oftest ses i byerne, på gaden, viste Kirkens Korshær udpluk af hverdagen for hjemløse.

Den skjulte fattigdom

Den skjulte fattigdom blev indfanget af fotograferne Jannie Kristensen og Sofie Torp Hansen. Se eller gense billedserien her.

Foto-udstilling i din kirke!
Sognemenigheder kan nu bestille fotoudstillingen "Den skjulte fattigdom" til kirken eller sognehuset.
Udstillingen består af 9 billeder i A4 format, som hænges på væggen, stilles på nodestativer etc. samt en lille tekst til hvert billede.
Det er gratis at få billederne tilsendt.
Kontakt Folkekirkens mellemkirkelige Råd for at høre, hvornår udstillingen er ledig.

 

Foto og copyright:

Jannie Kristensen www.janniekristensen.dk

Sofie Torp Hansen www.lillako.dk

 

Tænk hvis det var dig eller dine nærmeste...